LoL Summoners Rift

LoL Summoners Rift tilbyder nyt ranking system

LoL Summoners Rift: Når 2018 går på held og den nye sæson i League of Legends går i gang bliver det med et helt nyt ranking system lyder det fra producenten bag verdens mest populære spil Riot Games. Hvad kan man forvente sig af sæsonen 2019 som LoL-entusiast når det kommer til rangering og nye tiltag? Læs de foreløbige detaljer om opdateringen i denne artikel!

5 år på bagen

Det nuværende ranking system er efterhånden blevet en gammel traver med hele 5 år på bagen, hvilket må siges at være en del i en digital spilverden, som ændrer sig med hastige og konstante skridt. Siden 2013 har Ranked været en kampplads, hvor League of Legends spillere har kunnet teste deres individuelle evner og dyste mod andre – og sig selv i kampen for at climbe til tops i de 7 Tiers; Bronze, Silver, Gold, Platinum, Diamond, Master og Challenger. Efter 5 år uden den store udvikling giver Riot Games nu Ranked en massiv overhaling inden næste sæson med en række nye tiltag og ændringer, som får sin indflydelse ved LoL Summoners Rift.

Mange danskere IBLANDT

League of Legends er stadig en af de mest populære spiltitler i Danmark med store sociale medie-grupper indenfor LoL-miljøet og interessen for spillet på uddannelsesinstitutioner så som efterskoler, højskoler og videregående uddannelser er ligesom E-Sport som helhed stadig stigende. Også på E-Sport-siden ser det godt ud for spillet i Danmark, hvor den netop afsluttede EU LCS spring split blev afholdt i København, hvilket har været med til at sætte fokus på League of Legends i Danmark. På diverse E-Sports-hold rundt omkring i verden sidder mange danske LoL-stjerner og spiller med om regionale og internationale titler, hvilket yderligere er med til at fastholde interessen omkring MOBA-titlen.

De mange danske E-Sport-stjerner har i sin tid netop brugt ranking systemet til at blive opdaget ved at kravle til toppen af de europæiske rangerede ladders. Hvordan kommer denne opdatering til at påvirke de mange danske talenter, der drømmer om at climbe hele vejen op til en professionel karriere – eller blot ønsker håneretten over sine kammerater og elsker udfordringen i de rangerede kampe?

(Foto: Søren ”Bjergsen” Bjerg. Kilde: https://www.riotgames.com/en)


To store fokuspunkter i LoL Summoners Rift

Der er to fokuspunkter for Riot Games’ udvikling af det nye ranking system. Det første består i, at mere fleksible spillere, der spiller flere roller i Summoners Rift ikke bliver belønnet for deres spillemæssige bedrifter, men i stedet kan risikere at blive matched op mod sværere modstandere på specifikke positioner, da det nuværende system ikke kan skelne mellem den enkelte spillers niveau i forskellige roller. Løsningen på dette problem findes i en mere fleksibel tilgang til Ranked fortæller én af Lead Producerne fra Riot Games:

”Næste år vil du kunne opnå unikke ranks for hver position du spiller, og matchmakingen vil justeres baseret på, hvilken rolle du vælger”, lyder det fra Lead Producer New001, som fortsætter: ”Positionsbaseret matchmaking vil også blive implementeret i Normal Draft, hvilket vil gøre det sikrere at øve sig på en ny rolle før du risikerer din rangerering i Ranked.”

Det andet store fokuspunkt for Riot Games har været det faktum, at Tiers som Bronze, Silver og Diamond har for stor en forskel i niveauet på spillere i disse Tiers. Forskellen i spillernes Match Making Rating (MMR) er ganske enkelt for stor og som spiller kan man sagtens forbedre sin MMR betragteligt uden at climbe i sit respektive Tier.

Ifølge New001, Lead Producer hos Riot, er løsningen på dette problem en implementering af to helt nye Tiers og en reducering af divisioner i den enkelte Tier fra 5 til 4. Dette vil give en mere smooth oplevelse med Ranked og bedre muligheder for at avancere på ladderen.

LoL Summoners Rift

(LoL Summoners Rift. Kilde: http://leagueoflegends.wikia.com/wiki/League_of_Legends_Wiki)


Nye provisionals og rank borders

Én af de store usikkerheder når man starter en ny Ranked sæson i League of Legends er provisionals. De 10 højrisiko kampe bestemmer, hvorfra du vil starte dit nye rangerede eventyr, men førhen har League-spillere undervejs i disse 10 kampe ikke haft en anelse om, hvordan den umiddelbare placering ser ud baseret på de kampe man allerede har spillet i sine provisionals.

Dette ændres fra næste sæson, hvor man får en placering efter sin første spillede kamp i provisionals, hvorfra man kun kan rykke op i rangering. Denne placering kan desuden kun ses af spilleren selv. Herefter kan man altså kun climbe op ad og efter de 10 provisionals unlocker man sin egentlige rank som dermed også bliver synlig for andre spillere. Som i andre sæsoner vil man som udgangspunkt lande lavere i Tier end det man sluttede i sidste sæson, men forskellen her er den feedback og forventning spilleren kan gå ind til i de indledende rangerede spil.

Slutteligt kommer rank borders i loading screenen til at afspejle den nuværende rank spilleren har og ikke rangeringen fra sidste sæson som er tilfældet i dag. Den nuværende rank vil også blive vist på din live rank på League of Legends profilen, på spillerens hovercard og i pre game lobbyen. Riot Games arbejder fortsat på at få disse design-elementer implementeret på en måde så man også kan se rangering fra forrige sæsoner. Der er altså mange nye tiltag på vej i forbindelse med LoL Summoners Rift.

Udviklingen af alle disse nye tiltag er stadig i gang og er en løbende proces, der ifølge Riot Games’ udviklere også afhænger af feedback fra League of Legends-spillere, der skal være med til at forme det nye Ranked. Det er derfor usikkert om der bliver udviklet og implementeret endnu flere features og ændringer til den nye sæson, men én ting er sikkert – de danske League-gamere går en ny og spændende sæson i møde - ligeledes gør vi, der både holde af spillet og Esport betting!

11 May 2018