I månedens esport update skal vi blandt andet forbi League of Legends, Dota 2 og Fortnite. Hop on and let’s go!
LCS Summer Split Finals
Det er tid til de sidste showdowns i League of Legends’ nordamerikanske liga LCS. Lørdag aften den 17. august bliver den første kamp spillet i Little Caesars Arena i Detroit, hvor man kan se semifinalen mellem storfavoritterne Team Liquid og Clutch Gaming.
TL har som de forrige sæsoner været ret så dominerende i det regulære split, og med endnu en titel kan holdet være det første hold til at vinde 4 split-titler i træk i Nordamerika, hvilket selvfølgelig er en kæmpe præstation. Clutch Gaming har i slutningen af den regulære sæson haft en opadgående formkurve, og i deres indledende kvartfinale besejrede de Team Solo Mid, der modsat CG har haft en nedadgående tendens. Der var aldrig tvivl om, hvilket hold, som var det bedste og Clutch vandt i en overbevisende serie, der endte 3-1. Om Clutch kan levere på endnu højere niveau mod Team Liquid i semifinalen må vise sig.
I den anden semifinale mødes Counter Logic Gaming og Cloud9. Sidstnævnte havde et bye efter, at de endte på andenpladsen i det regulære split, mens CLG overlegent slog Optic Gaming i deres kvartfinale i 3-0 serie.
Her var det kun den første kamp som var et problem for CLG, hvor Optic var langt foran og burde have afsluttet Game 1, men Counter Logic Gaming straffede prompte individuelle fejl fra OPT og kunne i sidste ende sikre sig det første spil. Herefter virkede Optic rystede, og CLG vandt overbevisende de resterende to kampe i serien. Cloud9 har i dette split spillet ligesom mange af de foregående splits været utrolig stabile i den regulære sæson. De fleste forventer en sejr til C9 i dette klassiske matchup, hvor CLG endelig er tilbage i playoffs, men man skal ikke undervurdere Counter Logic Gaming, der med Vincent "Biofrost" Wang i spidsen virkelig har fundet de gode takter i dette split.
#removethemech
For godt 3 uger siden vandt 16-årige Kyle "Bugha" Giersdorf verdensmesterskabet i Fortnite i New York. Siden da har Epic Games og det globale Fortnite-fænomen ikke hvilet på laurbærrene da man for nylig blandt andet præsenterede Fortnite Championship Series, der efter sigende skal have en præmiesum på 10 millioner dollars.
Endvidere har Epic Games i forbindelse med den 10. sæson af spillet også skabt en update, der bringer noget af et kontrovers med sig.
Denne gang handler det om det artilleri-skydende og fjende-knusende køretøj B.R.U.T. E som rent faktisk er mere robot end køretøj. Sagen er ganske enkel den, at dette item ifølge diverse streamere og professionelle spillere fuldstændig vender op og ned på spillets struktur og mekanismer, som ellers har handlet om dueller med håndvåben.
Nu har der bredt sig en kampagne mod at få fjernet B.R.U.T. E fra spillet på Twitter: #removethemech.
33 millioner på højkant
Kæmpe-turneringen The International i Dota 2 har været i gang siden i torsdags, og hvis spillerne viser lidt mere entusiasme end førhen er det nok fordi der er hele 33,061,437 millioner dollars i præmiepuljen til mesterskabet.
Beløbet slår sidste års præmiesum, som lød på 25,5 millioner og overgår også de 30 millioner dollars, som blev delt ud til verdensmesterskabet i Fortnite for et par uger siden. Beløbet startede på omkring 1,6 millioner, men igennem crowdfunding har præmiepuljen nu vokset med godt 2000 procent, og beløbet vil blive ved med at stige indtil turneringen er spillet færdig, hvilket sker den 25. august.
Der er 18 hold som kæmper om de mange millioner: Team Secret, Virtus.pro, Vici Gaming, Evil Geniuses, Team Liquid, PSG.LGD, Fnatic, Ninjas in Pyjamas, TNC Predator, OG, Alliance, Keen Gaming, Mineski, Natus Vincere, Infamous, Royal Never Give Up, Chaos Esports Club og Forward Gaming.
Vinderen kan bade sig i 15 millioner dollars!
Other posts
- Worlds set i bakspejlet (League of Legends)
- Status på Play-ins til Worlds
- Bet guide – hvem vinder Worlds i LoL?
- Esport Update - September edition
- Nadeshot lukker CoD-hold
- Alt du skal vide om StarLadder Berlin
- Takeaways fra Evo 2019
- Esport update juli edition
- Teamfight Tactics Anmeldelse - Nyt fra Riot Games