NPF fadæse: I fredags blev Danmarks største LAN-event, NPF afviklet. Det skete med knapt 5.000 deltagende i Esport gaming, der alle var hungrende over at kunne deltage i det kæmpe event med fantastiske pengepræmier. Det skulle dog vise sig, at eventet langt fra blev afviklet efter bogen.
Indledningsvist var netværket nede hele vejen frem til ca. midnat, som forhindrede turneringen i at blive afviklet planmæssigt. Mens crewets teknikere påtog sig rollen for fejlfindingen, skulle problemet dog ikke findes i selve netværksløsningen, men rettere fordelingen, idet det skulle vise sig at være en defekt switch, der forårsagede problemet. Efter at have fundet kilden til problemet, kunne turneringen genoptages, hvor brackets blev spillet igennem. Dette blev dog gjort igennem det meste af natten for at nå programmet, så hallerne var af naturlige årsager allerede her ikke proppet med begejstring.
Det skulle dog næppe være det eneste problem, som NPF løb ind i. E-botten, som er det plugin, der render på de forskellige servere, og som skal holde styr på scoreboardet, valgte at crashe midt under turneringen. Det betød at scoren ikke kunne gendannes og derfor var flere kampe dømt til at blive spillet forfra. Dette betød yderligere frustration fra mange af de deltagende, der ellers havde håbet på, at netværksproblemet kun blev deres eneste problem igennem turneringen.
Skulle man tro, at alting nu skulle forløbe helt gnidningsfrit, kan man godt tro om igen. Holdene ’Teis Løwenstein’ og ’Odense Esport’, der begge havde kvalificeret sig til lower bracket finalen, blev indbyrdes enige om at vente med at afvikle deres kampe til at stand-up komikeren Simon Talbot havde færdiggjort sit show. Det skyldtes at hans optræden var forbundet med højtalerne i alle hallerne og derfor var til gene for de to mandskaber. Dette faldt dog ikke i god jord hos kreatørerne af NPF, der pressede for at få dem til at spille under omstændighederne alligevel. Samme respons. De ville gerne vente. Eftersom mandskabet i forvejen var presset på tid, betød det ifølge kilder fra dust2.dk, at organisationen nu i stedet forsøgte at taberdømme begge hold med udgangspunkt i, at de nægtede at afvikle kampen, og NPF prøvede derfor samtidig at hente andre hold ind, der tidligere havde tabt til de to, der var kvalificeret. Dette er både bekræftet af en af de omfattede hold, SUBLIFE, som pure afviste og derfor formentligt vægtede deres egen integritet højere end muligheden for at få fat i nogle pengepræmier, som de ikke havde krav på.
Direktøren fra NPF, Jesper Witt, har siden været ude og beklage omstændighederne ved denne NPF fadæse, som bliver forklaret ved, at nogle admins har forsøgt at træffe en beslutning udenom head admins, der derfor skabt hele problematikken. Det var ligeledes heller ikke meningen at holdene skulle spille under komikerens optræden, mens tidspresset nødvendiggjorde det.
Det samlede indtryk efter NPF fadæse
Indtrykket er dog det samme, som mange deltagere har postet på nettet i forskellige fora; Eventet var utilgiveligt ringe arrangeret, og vil formentligt få en indflydelse på, hvor mange i Esport gaming, der fremadrettet vil have interesse i at deltage i turneringer fra samme bagmænd.
Hele turneringen blev dog færdigafviklet natten til søndag, hvor Fragters endegyldigt kunne kalde sig vindere af NPF 2017 ved at slå North Academy på tredje og sidste map med cifrene 2-16, 16-8, 16-9. Det var altså en sej kamp til nogle trætte drenge, der havde endt med at spille computer i langt flere timer, end de fleste vil kunne holde ud. Vi ønsker Fragsters tillykke med sejren, og håber at NPF fremadrettet kan afvikle et lan på lige så professionel vis, som deres størrelse indikerer, at de bør kunne være i stand til.
Other posts
- Worlds set i bakspejlet (League of Legends)
- Status på Play-ins til Worlds
- Bet guide – hvem vinder Worlds i LoL?
- Esport Update - September edition
- Nadeshot lukker CoD-hold
- Alt du skal vide om StarLadder Berlin
- Esport update - august edition
- Takeaways fra Evo 2019
- Esport update juli edition
- Teamfight Tactics Anmeldelse - Nyt fra Riot Games