North Esport

Store rokader I North Esport og akademiholdet

North ESPORT på vej i stor forandring

North Esport skifter ud i truppen: Først blev René ”cajunb” Borg bænket i North CSGO efter nøje overvejelser fra katastrofen til seneste Major, hvor de blev sendt ud med et brag af 3 nederlag. Nu ser det dog ud til at en ny og ret markant ændring rammer holdet, da Kristian ”k0nfig” Wienecke bekræfter at gå inaktiv på ubestemt tid. CSGO ryger altså en tur på hylden. I hvert fald for en stund.

Den primære årsag til, hvorfor k0nfig vælger at trække stikket, det er ifølge kilder til Dust2.dk på grund af personlige årsager. Hvad man så ønsker at ligge i det, kan man få mange forklaringer ud af. Det kan være alt fra sygdom i familien til interne stridigheder. Personligt tror vi at handlingen skyldes den indledende handling ved at fjerne cajunb fra holdet, som k0nfig ikke har kunne stå inde for. Man kan da også spekulere i, om cajunb overhovedet var ’the problem’. Om end han ikke har fået det optimale ud af sine rolle med AWP’en, så har en mand som Aizy lignet et bedre bud på at blive skrottet. Tilbage er der kun at vente på en officiel udmelding, da vi ellers fortsat kun kan spekulere i forklaringer.

Alt er forandret

Én ting er dog sikkert for CSGO-holdet. North Esport er fuldstændig forandret og det samme er akademiholdet. Det er både med sorg at se, at to så store stjerner trækker stikket, men det er også med glæde over at se, at en mand som Mertz og potentielt Gade, der får muligheden for at vise deres evner. Begge herrer har tidligere vist fornem figur i adskillige turneringer. Tilbage er der kun at se, hvordan de så klarer sig, når de møder de helt store kanoner. Dog er det foreløbigt kun spekulation omkring Gade, omend han er et nærliggende valg, da han gratis kan vandre fra akademiholdet, i stedet for at North, der er en sammenslutning af FCK og Nordisk film, de skal have pengepungen frem.

Anderledes ser det også ud fra akademiholdet. Hvis rygterne holder stik, er akademiholdet nede med hele to spillere, der flyttes til førsteholdet. Det er der dog tænkt på hos deres Esport org, der har de to stærke skytter på plads, Basso, mens også AnJ bliver erstatning. Basso har været en spændende skikkelse at følge på de forskellige hold, han har været på igennem tiden, mens også AnJ, der netop returnerer fra et udlandsophold i NRG, også er en kæmpe magtfaktor.

1 Feb 2018