Så går det snart løs til playoffs i League of Legends’ spring split 2019. I denne artikel kigger vi på holdenes form og tendenser i den nordamerikanske LCS og den europæiske LEC før kampen om forårets mesterskabspokal bliver skudt i gang.
Team Liquid i problemer?
Det stod ret klart fra starten af den nordamerikanske LCS, at Team Liquid ville fortsætte sin dominans fra de to forrige splits, hvor de tromlede over al modstand i både spring og summer split med mesterskaber i begge disse til følge. Med nyerhvervelserne Nicolaj "Jensen" Jensen og koreanske Jo "CoreJJ" Yong-in op til denne sæson så holdet om muligt endnu skarpere ud i starten af forårets split. Langt inde i sæsonen havde holdet kun tabt en enkelt kamp, men i de seneste uger har holdet måtte gå fra scenen med flere nederlag og endte med en samlet 14-4 record for splittet.
Nu skal TL prøve at samle tankerne og kræfterne over de næste uger da holdet har førsterunde bye på grund af deres 1. seed i den regulære sæson. Spørgsmålet er om formkurven har taget et dyk for den talentfulde roster på det forkerte tidspunkt og om, hvorvidt holdet kan få samlet sig inden semifinalerne den 6. og 7. april.
Et sandt trekantsdrama
Det er om muligt det tætteste opløb til, hvem der skal gå med titlen som spring split mestre nogensinde i NA LCS. De tre tophold fra den regulære sæson er Team Solo Mid på tredjepladsen med en 13-5 record, Cloud 9 på andenpladsen med en 14-5 record og som tidlgere nævnt Team Liquid på toppen, men med en tilsvarende 14-4 record.
Det er en af de tætteste playoffs vi har set længe, og måske nogensinde, og de tre hold har slået hinanden indbyrdes på kryds og tværs igennem sæsonen, hvilket giver spændingen et ekstra boost når vi rammer starten af april.
Nyt system – TL bange for TSM?
Der er i denne sæson blevet indført et nyt system i playoffs, hvor førsteseedet fra den regulære sæson får lov til at vælge modstander i semifinalen. I den ene kvartfinale mødes TSM og Echo Fox, mens Flyquest og Golden Guardians mødes i den anden. De fleste eksperter er enige om, at TSM vil gå sejrrige ud af den første kvartfinale, mens Flyquest og Golden Guardians er et mere fifty-fifty matchup. Under alle omstændigheder vil førsteseedede TL for alt i verden gerne prøve at undgå TSM, såfremt at TSM går videre selvfølgelig, da det Bjergsen-ledede hold er det eneste, der i den regulære sæson har slået TL i begge indbyrdes opgør.
Fnatic on the rise
Det så skidt ud for Fnatic i starten af sæsonen i den europæiske LEC. Tabet af Rasmus "Caps" Winther så ud til virkelig at have taget hårdt på den prestigefyldte organisation, men holdet havde en imponerende anden halvdel af den regulære sæson og stod til slut med en 11-7 record. Holdet skal i første runde af playoffs stå overfor Team Vitality, som de har en indbyrdes 1-1 mod i denne sæson.
Danskerorganisation på andenpladsen
Holdet Origin sluttede på fornem vis på en andenplads i den regulære sæson med en 12-6 record i organisationens comeback til europæisk top-League of Legends. Holdet indgik før sæsonen et samarbejde med den famøse og danske organisation RFRSH Entertainment, som står bag Counter Strike-succesen Astralis.
Og det ser virkelig ud til at RFRSH har fat i den lange ende i deres approach til e-sport. Sammen med medstifter Jakob Lund Kristensen og sportsdirektør Kasper Hvidt har general manager for Origen, Martin "deficio" Lynge og Origen-stifter Enrique "xPeke" Cedeño Martínez fået genoplivet Origin-brandet og tilmed budt sig ind i kampen om spring split-trofæet i første sæson. Quite a feat!
Other posts
- Worlds set i bakspejlet (League of Legends)
- Status på Play-ins til Worlds
- Bet guide – hvem vinder Worlds i LoL?
- Esport Update - September edition
- Nadeshot lukker CoD-hold
- Alt du skal vide om StarLadder Berlin
- Esport update - august edition
- Takeaways fra Evo 2019
- Esport update juli edition
- Teamfight Tactics Anmeldelse - Nyt fra Riot Games