Boston Major

Cloud9 vinder ELEAGUE Major Boston 2018

Vild sensation: Cloud9 vinder Eleague Major Boston 2018!

Finalen imellem Cloud9 og Faze Clan blev netop afviklet natten til mandag, og helt sensationelt kan det første Nordamerikanske hold kalde sig verdensmestre for første gang! Cloud9 har både set flade ud og vildt skræmmende på samme tid årets ELEAGUE Major Boston i CSGO. I den indledende fase gik de faktisk 0-2, før de nappede tre sejre I streg, som det magiske Swiss format kræver, før de kunne vandre videre til gruppespillet. Både G2 Esports og Space Soldiers skulle vise sig at blive en for stor mundfuld, imens de efterfølgende vandt over Virtus Pro, Astralis og Vega Squadron. Slår man hurtigt et blik frem til gruppespillet, så vandt Cloud9 fuldstændigt vanvittige kampe frem i mod finalen, hvor G2 blev kørt over 2-0, mens SK Gaming, de forsvarende meste, i semifinalen måtte se sig slået 2-1. Det er nogle af de allerbedste, som Cloud9 har skudt ud af turneringen in sin vej til triumf!

Cloud 9 vs Faze Clan

Skifter vi blikket direkte i mod finalen, så blev det næppe nogen walkover for Cloud 9 ved dette års Major Boston 2018. Nok var der tryk på kedlerne, men det er der ikke noget at sige til, når Cloud9 har en frygtindgyende skare af fans i ryggen, som var med til at skabe en forrygende stemning. Den samme stemning, der fik seerrekorden til at eksplodere med hele 1.8 millioner mennesker, da den var på sit peak. Første map blev da også indledt ret instent med en 9-6 føring til Cloud9 ved halvleg. Mappet var Mirage, som begge mandskaber må siges at have ret så godt styr på. Cloud9 fortsatte med at hive runder, men det var kun indtil Guardian fra Faze Clan hev sin AWP frem, som skabte nogle alvorlige problemer for Cloud9. Det blev derfor en tæt affære, hvor Cloud9 formåede at lukke hullet og vinde første map 16-14 i et hæsblæsende første map!

Hopper vi direkte videre til næste map, Overpass, eller Olofpass, om man vil, så var der ingen tvivl om, at Overpass ikke var et lige så trygt map som Mirage var vore Faze Clan. Overpass handler for alt i verden om mapkontrol, og har man ikke det, så er det nemt at blive straffet på. Det blev også alvoren for Faze, der måtte se sig slået 16-10, hvor de aldrig sådan for alvor synes at vise tænder på samme måde, som de gjorde på Mirage. Det blev heller ikke nemmere for Faze at Cloud 9 brugte deres timeouts taktisk godt til at hive momentum ud af Faze spillerne, når det gik dem godt. Cloud9 lukkede derfor mappede til deres fordel. 1-1, og det kunne ikke blive meget mere spændende. Havde man satset butikken på Esports betting denne aften, så var der slet ingen garanti for noget. Det kunne gå den ene, som det kunne gå den anden vej. Det er sikkert. Major Boston - Sikke en stemning, sikke en heksekeddel!

Faze Clan vs Cloud9 - Esport-betting.dk

Det afgørende map

Tredje og sidste under Major Boston map skulle afgøres på Inferno, og skal det være nogle maps at lukke ned på, så skal det være Inferno. Tætte chokepoints, mens nade utility kan betyde om kampen er vundet eller tabt. Mange gav da også udtryk for, at den evige bo5 i finalen ville have været alt for meget. Mange ville endda argumentere for, at blodtrykket simpelthen ikke ville kunne holde til en Bo5. Så simpelt kan det siges.

Kampen startede som lyn og torden, hvor begge hold fulgtes ad frem til en halvleg ved 8-7 føring til Faze, Hvor Faze startede CT. Over til T-siden, der vinder Faze runden ved en noget klumpet affære på et B-take, mens Skadoodle prøver at deffe i en smoke. Faze vinder næste antieco, men smider den sidste antieco, som Cloud9 også lidt dristigt forsøger at force. Den står nu 9-8. Faze hiver flere runder efter den tabte, og ender med at være på 15-12, og altså have 3 runder á matchpoint. 1 sølle runde for at blive forsvarende mestre. Man kunne godt unde en mand som Niko at blive verdensmester. Han er om nogen fyren, der har prøvet at gøre alt i sin magt for at vinde. Omvendt var Cloud9 som første NA-mandskab til at vinde en major også en seriøs bejler, hvis man tænker med følelserne ude på tøjet. Forløsningen ville derfor ingen ende tage, da Cloud9 pludselig spillede 15-15, og så var det tid til en MR5 overtid.

Spændingen vil ingen ende tage

Det kan næppe blive mere spændende. På esport betting-redaktionen er der ikke flere negle tilbage, og selvom Cloud9 spiller godt, så får den lige pludselig et ekstra gear. De udnytter deres nade til perfektion, hvor der er fuldstændigt lukket ned på choke points, hvor smokes, molo og flashes bliver brugt på de perfekte tidspunkter, og når der ikke længere af nades, så bliver der fuldstændigt lukket ned på chokepoints. Faze Clan formår dog at hive nogle kaniner op af hatten, selvom de taber første halvleg af overtid med 18-15. Nu mangler Cloud9 pludselig kun én runde for at være mestre. Situationen er fuldstændigt på hovedet, og alle tilskuerne i salen står på hælene i spænding. Faze Clan udligner dog med nød og næppe til 18-18, og en ny overtid kan komme i spil. Ingen kan tro det. Det er som om, at de ikke stopper, før der er en, der dratter om. I næste overtid kunne Faze dog ikke gøre noget ved at Cloud9 nappede 2 ud af de tre t-runder, før de gik på CT. I næstsidste runde, som viste sig at være afgørende, der lander Faze Clan i et dobbelt fake og med 15 sekunder på klokken vælger i at lande på B site for at plante bomben. De har bare glemt at tage højde for en brandvarm Stewie2k, som saver hele holdet, mens sidste manden er tvunget til at sætte bomben for ikke at tabe runden. Stewie kan derfor nemt tage sidste mand ud og salen er lige ved at eksplodere. I sidste runde lander Faze Clan igen på B, og efter at have mistet hele holdet lander Guardian i en 1v2 i et afterplant med hans mest effektive våben, en AWP. Problemet er bare, at han efter at have tjekket CT, der tror han den er fri og sætter sig på venstre side af juletræ for at peake mod banan. CT er dog langt fra fri, og derfor kan Skadoodle tage Guardian ud, mens Rush han deffe bomben.

Sikke en sensation, sikke en oplevelse! Vi er i ekstase på samme måde som Amerikanerne. Cloud9 er verdensmestre under Major Boston, de kan skrive sig i bogen som første NA-hold til at vinde et verdensmesterskab og det kan de samtidig gøre med vilde 500.000$ på lommen! Den samlede præmiefordeling fordeler sig sådan:

1. United States Cloud9 – $500,000 + Legends Status
2. Europe FaZe – $150,000 + Legends Status
3-4. Brazil SK – $70,000 + Legends Status
3-4. Ukraine Natus Vincere – $70,000 + Legends Status
5-8. Europe mousesports – $35,000 + Legends Status
5-8. Sweden fnatic – $35,000 + Legends Status
5-8. Russia Quantum Bellator Fire – $35,000 + Legends Status
5-8. France G2 Esports – $35,000 + Legends Status
9-11. Turkey Space Soldiers
9-11. Kazakhstan Gambit
9-11. Russia Vega Squadron
12-14. Denmark Astralis
12-14. United States Team Liquid
12-14. Germany BIG
15-16. Poland Virtus.pro
15-16. Denmark North

30 Jan 2018