C9 Logo

Cloud9 årets esports organisation?

Vi er netop trådt ind i 2019, og dermed kan vi se tilbage på 2018 med e-sports-øjne og vurdere, hvilken organisation, som har haft det bedste år. Vi mener, at nordamerikanske Cloud9 må stå øverst på listen da holdet har været rigtig godt kørende på flere spilfronter blandt andet i nye e-sports-titler som Fortnite og med oprettelsen af den nye Overwatch League.

Counter Strike blev første succes

Det gyldne Cloud9 år begyndte i slutningen af januar i Boston, hvor organisationens Counter-Strike: Global Offensive hold deltog ved en af de helt store turneringer i CS:GO: ELEAGUE Major.

Holdet der var på hjemmebane med et fuldt amerikansk lineup havde ikke høje forventninger til turneringen, men gjorde det godt i første runde, hvor man gik igennem runden ubesejret inden man gik videre til knald eller fald kampene i runde to.

Efter en overkommelig første kamp i anden runde mod franske G2 Esports fik C9 mere modstand i semifinalen mod brasilianske SK Gaming inden holdet så sig selv stå overfor den store favorit fra turneringens start FaZe Clan i finalen.

Finalen mellem C9 og FaZe Clan blev fulgt af over 10.000.00 personer på Twitch, hvor de kunne se en af årets bedste e-sport-kampe udfolde sig.

C9 måtte se sig slået i første kamp i bedst ud af 3-serien, men amerikanerne formåede at kæmpe sig tilbage i opgøret og afgjorde i tredje kamp turneringen i en dramatisk overtime. Den famøse ejer Jack Etienne joinede sine spillere på scenen og kunne være med til at hejse det første nordamerikanske CS:GO Major championship trofæ foran hjemmepublikummet.

Men for Cloud9 var året med resultater kun lige begyndt.

Første Overwatch-år gik til C9

Oprettelsen af den konstituerede Overwatch League var en af de helt store begivenheder i e-sportens verden i 2018. Hold verden over brugte millioner af dollars på at skaffe sig et franchise, der kunne repræsentere byer eller organisationer i turneringen, der blev igangsat af Blizzard.

Cloud9, støttet af flere investorer, deltog i kampen om et franchise og blev det eneste hold, der fik fat i en by på det europæiske marked – det der senere blev kendt som London Spitfire. Og umiddelbart så den strukturelle opbygning af holdet ud til at være ustabil.

Det var en nordamerikansk organisation, der havde købt et franchise i Europa, som bestod af spillere fra Sydkorea. Men det viste sig at være en god investering.

London Spitfire fik hurtigt ryet som et af de bedste hold i den nye Overwatch League og Jack Etiennes strategi om at opbygge et franchise med mange fans via sejre og dominans i den tidlige fase af ligaen blev en succes.

Efter en god start på året gik holdet en smule i stå henover sommeren, men kom stærkt tilbage til ligafinalen, der blev afholdt i Brooklyn. Her viste de dominerende Spitfires, hvor skabet skulle stå mod Philadelphia Fusion, der var chanceløse mod London-holdet, som dermed blev de første Overwatch League-mestre.

C9 Overwatch - Verdens første Verdensmestre i Overwatch

 

En del af ”closing the gap”

For Cloud9 startede det hele med League of Legends og 2018 blev et roller coaster ride for organisationen i LoL. Summersplittet startede med udskiftning og bænkning af anerkendte navne og en skidt start på splittet rent sportsligt, men alligevel lykkedes det holdet at kvalificerer sig til verdensmesterskabet i Sydkorea med et tredjeseed fra NA.

Det så dog svært ud for C9 fra start, der var med i ”dødens pulje” og startede ud med at have en 1-2 record i den svære pulje, men med en fantastisk anden runde i gruppespillet og tre sejre lykkedes det holdet at gå videre til kvartfinalen.

Her stod holdet overfor det stærke koreanske hold Afreeca Freecs og leverede en af de bedste og dominerende indsatser af et nordamerikansk hold i League of Legends nogensinde og stod for en kæmpe overraskelse ved at slå sydkoreanerne ud af turneringen.

Selvom det ikke lykkedes at gå videre fra semifinalen blev Cloud9 en del af bevægelsen ”closing the gap”, hvilket er betegnelsen for at afstanden mellem den vestlige og østlige LoL-scene er ved at mindskes.

Cloud9 har også skabt resultater indenfor andre titler som Rainbow 6 Siege. PUBG og Rocket League og opremsningen af resultater rocker ikke ved at Cloud9 i e-sports-året 2018 var den helt store vinder.

C9 'Closing the Gap' i League of Legends

3 Jan 2019