Lad temamusikken fange an og spillet begynde om den internationale League of Legends trone i e-sportens egen udgave af Game of Thrones - Mid-Season Invitational.
I denne artikel giver vi et overblik over hold, der deltager, og hvad du skal vide inden den prestigefyldte turnering begynder den 1.maj.
Holdene
Holdene er de netop udkårne vindere fra spring splittet, hvor hvert hold repræsenterer en af de i alt 13 regioner. Sidste år var det Kinas Royal Never Give Up, der løb med sejren, og de vender tilbage igen i år for at forsvare titlen. Her er listen over de deltagende hold:
• Invictus fGaming (Kina)
• SK Telecom T1 (Sydkorea)
• G2 Esports (Europa)
• Team Liquid (Nordamerika)
• Flash Wolves (Taiwan/Hong Kong/Macau)
• Phong Vũ Buffalo (Vietnam)
• 1907 Fenerbahçe (Tyrkiet)
• INTZ e-Sports (Brasilien)
• DetonatioN FocusMe (Japan)
• Isurus Gaming (Latin Amerika)
• Bombers (Oceanien)
• Vega Squadron (Fællesskabet af Uafhængige Stater)
• MEGA (Sydøstasien)
MSI 2019: Hvor, hvornår og hvordan
Turneringen begynder som sagt den 1.maj i Ho Chi Minh City, Vietnam i den såkaldte play-in stage. Her skal alle hold undtagen Invictus Gaming, SKT, G2, Team Liquid og Flash Wolves spille om at avancere i turneringen, og kun de to bedste vil gå videre til næste stadie. Her skal de to vindere kæmpe mod nordamerikanske Team Liquid og Taiwans Flash Wolves i en bracket, hvor kun det dårligste hold vil blive sorteret fra.
Herefter begynder turneringens hovedsegment eller gruppespil, hvor de tre vindere af anden fase vil spille mod de tre topseedede hold Invictus Gaming, SKT og G2 i National Convention Center i Hanoi. Denne del af turneringen starter den 10. maj, og de fire bedste hold vil avancere til semifinalerne, som vil blive spillet i Taiwan på Heping Basketball Gymnasium i Taipei.
Disse semifinaler vil være bedst af fem serier og vinderne kan se sig selv spille om MSI-trofæet i finalen den 19.maj.
Favoritter
Det ville være dumt ikke at kigge direkte på de tre topseedede hold når det kommer til udvælgelsen af favoritter til turneringens vinder. Invictus Gaming, SKT og G2 har alle toppet på det rigtige tidspunkt, og har vist deres styrke i holdenes respektive spring split finaler, der i alle tre tilfælde har været 3-0 sweeps.
Invictus Gaming og G2 spiller lidt på samme facon, og begge hold har stjernespækkede mandskaber, hvor snowballing hurtigt kan komme ud af kontrol. Hvis man giver dem en finger tager de ganske enkelt hele armen – og hurtigt!
Overfor den hurtige stil fra to af favoritterne står SKT, der er kendt for deres mere langsomme og kontrollerende spillestil. De har dog også vist glimt af styrke i det hurtige spil med en af de nye spillere på holdet, jungleren Kim "Clid" Tae-min og ikke mindst Lee "Faker" Sang-hyeok, som er tilbage i topform.
Meta-skifte
En af de afgørende faktorer i League of Legends er det altid skiftende meta. Dette års Mid-Season Invitational vil blive spillet på patch 9.8, og der vil derfor være forandringer fra spring split finalerne.
Den største ændring bliver højst sandsynligt et skifte til tanks i toplanen, hvor champions som Ornn og Nautilus vil gøre et comeback. Med et større fokus på tanks i toplane frigiver dette blandt andet en større brug af carries i junglen, og her kan champions som Kayn, der er en favorit for Invictus Gamings Gao "Ning" Zhen-Ning, se sig selv tilbage på Summerners Rift.
Der vil dog også være buffs til bestemte carries i toplanen, og Fiora er én champion man skal holde ekstra øje med. Lige netop denne champion var Kang "TheShy" Seung-lok’s signatur-champion under efterårets verdensmesterskab, og også SKT'’s Kim "Khan" Dong-ha er en habil Fiora-spiller.
Der er altså nok at holde øje med når dette års MSI-turnering går i gang. Husk at holde dig opdateret på odds i turneringen her på siden! Held og lykke og gl & hf!
Other posts
- Worlds set i bakspejlet (League of Legends)
- Status på Play-ins til Worlds
- Bet guide – hvem vinder Worlds i LoL?
- Esport Update - September edition
- Nadeshot lukker CoD-hold
- Alt du skal vide om StarLadder Berlin
- Esport update - august edition
- Takeaways fra Evo 2019
- Esport update juli edition
- Teamfight Tactics Anmeldelse - Nyt fra Riot Games